• Miljø & etik
    Etik, moral, miljø

Miljøvenlighed, dyrevelfærd og god etik er værdier, som vi aldrig går på kompromis med, og de udgør et fast fundament i alle led af vores produktion. Alle vores produkter er baseret på  naturmaterialer som bomuld, dun og fjer. Vi kunne ikke selv sove godt om natten, hvis ikke vi havde sikret os ordentlige forhold for både dyr, mennesker og natur, som direkte eller indirekte er en del af vores produktionsprocesser.

Dyrevelfærd

Vi tager skarp afstand for al dyremishandling, herunder plukning af dun og fjer fra levende dyr. Vi mener at vanrøgt af dyr bør bekæmpes på alle niveauer og lægger mange ressourcer i at sikre velfærden for de fugle, vores fjer og dun kommer fra. Quilts of Denmark produkterne er certificeret af DOWNAFRESH/DAUNASAN, som er garant for et auditeret sporingssystem af dunfyldet og din garanti for, at det overholder al gældende lovgivning om dyrevelfærd og etik.

Downpass 2017

DOWNPASS er en kvalitetskontrol, som samtidig dokumenterer, at dun og fjer fra vandfugle som ænder og gæs, der bruges til fyldmateriale i tøj, outdoor equipment og dyner og puder, er fremskaffet på etisk forsvarlig vis. Quilts of Denmark er de første og foreløbig eneste i Danmark, der har opnået denne certificering.